Nyheder -> Nyhedsarkiv 2000 -> 27.01.2000

FC Trekanten har været på besøg på KBs anlæg.

Flere af FC Trekantens medlemmer er den sidste tid mødt op på Peter Bangsvej, hvor de har overværet FC Københavns første træningskampe. Formanden giver her en øjenvidneberetning.

FCK1 mod FCK2 (15. januar, klokken 10.30)

En glimrende fodboldSkamp. Her så vi allerede takterne der skal bringe FCK til tops i foråret. Umiddelbart var den største interesse samlet om nyindkøbte Harald brattbakk, der også leverede varen med 2 mål. Derudover var den mest iøjnefaldende spiller Christian Lønstrup, der helt tydeligt er tilbage med en enorm fodboldsult. Han bestiller jo ikke andet end at råbe på bolden og bevæge sig for medspillerne i sin position umiddelbart bag frontløberen.


Kampen endte 3-1. FCK1´s tredje mål blev vist nok scoret af Todi, som også så ud til at være i topform. Thorninger måtte tidligt humpe fra banen med is på ankelen, og er ikke set i kamp siden. Will Orben overtog hans plads på den offensive højre fløj.


FCK2 mod Ølstykke (20. januar, klokken 17.30)

En mandfolkeindsats, af de måske egnede. De viste virkelig at der er en kraftigt spirende underskov af stortalent i FC København. Sammenrendet af Ørestadshold og superligareserver m.m. gjorde det ganske enkelt forrygende og satte bonderøvene på plads med 5-2.


Mads West gjorde sig særligt bemærket. Scorede til 1-0 på et sololøb, og var ved at gentage bedriften over en halv banelængde, da han blev savet midt over af målmanden (eller vardet megafilm?).


FCK1 mod FCK2 (22. januar, klokken 10:00)

En ikke helt så god kamp som den første. Spillerne undskyldte sig senere med, at der havde været en knaldhår fysisk træning dagen før. Undskyldningerne kom sandsynligvis fortrinsvis fra FCK1 spillerne som tabte.


Clemme scorede vist nok et par gange. Bør gå i glemmebogen hvilket er sket for mig allerede.


FC København mod Ølstykke (26. januar, klokken 17:00)

Lønstrup var igen en stor oplevelse som spilfordeler. Hvorfor han blev sendt ud for at afløse David på fløjen i 2. halvlej aner jeg ikke, sort. Ellers var noget af det mest iøjnefaldende det glimrende samarbejde mellem Niclas og Peter Christiansen. Peter spiller en yderst solid venstrekant, og tager nogle gevaldige ryk op ad linien. Sker det så at han går lidt i stå høres straks Nicklas råbe: "Vent Peter, jeg kommer nu!" og så kommer overlappet så smukt som det kan tænkes, og Niclas lægger afleveringen ind over. Første målscorer var Brattbakk på aflevering fra Løns. Derefter scorede Ølstykke før FCK påny kom foran. Man skulle frem til 2. halvlej før Mads West startede sit show. Han var sat ind på pladsen som hængende angriber (hvor løns havde ligget) og scorede to mål fra den position.


Ølstykke havde da scoret på et klart straffe begået af steensgaard, der slagtede en hurtig mand alene igennem. Stillingen var således 3-2 før situationen "Clemme" opstod. Han var sat ind i stedet for fjeldab...øhh..Brattbakk, og blev pludselig sendt afsted med en stikning, som spittede forsvaret. Han var dog stadig presset i skudøjeblikket, da han fra ca. 20 meter hamrede bolden på overliggeren, uden chance for Zarp i Ølstykkemålet. Det var dog et rigtigt "Wembley-mål", hvilket vil sige, at ingen kunne se om den nogensinde passerede mållinien. heller ikke West, som var over returen som en høg, og ekspederede den i kassen. Clemme så relativt fortørnet ud, da han satte sig ned i protest over, at West måske skulle krediteres for målet. Det blev han dog ikke, men han fremstod alligevel i kampen som ekstremt farlig, og efter min mening en oplagt kandidat til en plads i angrebet i den kommende sæson. Som David spiller nu, har han ingen berettigelse, selv Clemme er klart bedre.


Ellers var der et pænt fremmøde, til denne den første "rigtige" træningskamp, vel 300 mennesker, eller deromkring. Som Steen O.G. konstaterede på vej ud: "Hold da kæft, det er første gang jeg nogensinde har hørt folk synge slagsange til en træningskamp". Og det gjorde folk såmænd, men først da det stod 4-2.



Forrige nyhed Næste nyhed