Nyheder ->  Nyhedsarkiv2007 -> 26.04.2007

De største tabere!


Onsdagens pokalsemifinale blev skæmmet af absolut uacceptabel opførsel fra en gruppe fans fra det såkaldte uofficelle fanmiljø.

Mandag holdt fctrekanten.dk sig ikke fra at kommentere Brøndbysupporternes opførsel i Vejle i søndags. Onsdag sørgede en række tåber blandt de såkaldte uofficielle FCK-fans på Lyngby Stadion for at stille FCK-fans i samme dårlige lys. Se idioterne i aktion her eller her, det er mildest talt pinligt.


Resultatet af de unge sinkers opførsel var ca. 270 ødelagte sæder og tribunen var som det fremgår til højre fuldstændigt raseret efter kampen. Denne vanvittige opførsel, der desværre er set flere gange i løbet af foråret, stempler ikke bare idioterne, men også alle os andre ordentlige fans af FCK som sindssyge fodboldpsykopater, hvorved vi alle i sandhed bliver de største tabere!


Fctrekanten.dk er helt enige med Don Ø, der her udtaler:

"Alle i dansk fodbold sætter pris på den fantastiske stemning, som vores fans skaber til kampene, men prisen for den gode stemning er lige nu for høj. Hverken klubben, vores titusindvis af ordentlige fans eller vores spillere fortjener at blive sat i så dårligt lys, som ødelæggelserne i Farum og Lyngby medfører, og tiden er ved at rinde ud for vores tro på, at tåberne er indenfor pædagogisk rækkevidde."

Der er ikke andet at sige, end det må stoppe nu!



Forrige nyhed Næste nyhed