Nyheder -> Nyhedsarkiv 1999 -> 16.12.1999

FC Trekanten år 2000-sikret

Fanfraktionens teknikere har nu gennemgået alle medlemmerne og garanterer, at foreningen overlever årtusindskiftet.

Den verdensomspændende frygt for at alt går i sort samtidigt med det store nytårsknald er blevet taget meget alvorligt af FC Trekanten. Efter at enkle af foreningens medlemmer er blevet opgraderet kan FC Trekanten melde alt klar og forudser ingen problemer. Det overvejes stadigt om formanden skal have skiftet hovedlageret ud.


FC Trekanten har gennemgået et omfattende serviceeftersyn op til årtusindskiftet. Frygten for at foreningen skulle bryde sammen som følge af det såkaldte Y2K-problem, har ført til, at foreningens medlemmer er blevet gået efter i sømmene. Enkelte medlemmer trængte til en opgradering og er blevet det, dog ikke prospectet "lille-Hart", der ikke kan fejre nytåret som fuldgyldigt medlem.


Formandens indsats i Løveradioens fraktionsquiz har dog givet anledning til dybe panderynker hos foreningens teknikere. Det vides endnu ikke, hvordan problemet løses. Der kan blive tale om, at udstyre formanden med mere RAM, men løsningen kan også blive at give ham et helt nyt hovedlager.


Teknikerne er ellers fuld ud tilfredse og kan garantere, at FC Trekanten også vil eksistere efter nytår!



Forrige nyhed Næste nyhed