Fctrekanten on tour
Fctrekanten.dk har modtaget nedenstående rejsebeskrivelse fra Fctrekantens tur til Barcelona
Der sad vi så på Thyges 25. september 2010 og jublede over en sejr over Rosenborg. Naturligvis skulle der spekuleres i hvem vi ville trække i gruppespillet og der blev krydset fingre for en storklub i stil med Barcelona, Real Madrid eller Inter. Skæbnen ville at FCK så trak Barcelona og der var ingen vej udenom: Denne udebanekamp måtte FCT være en del af.
Så der blev lige kigget (flygtigt) på bankkontoen, og så blev der booket flybilletter og hotel, tjekket away kort og læst sikkerhedsbrochure fra Camp Nou…og 20 oktober var der så afgang.
Vi havde fordelt os lidt: Phormand og datter Freja med FCKFC; Tim og Katrine på forlænget ophold; Morten P, Jakob R, Christian, Kasper og Nicoline på en enkelt overnatning. Undertegnede var jo så med på den enkelte overnatning og selvom man blev udråbt som lidt sart, synes jeg dævlme det var tidligt vi skulle mødes…natradio spillede stadig da jeg kørte på motorvejen til lufthavnen.
Men 5 mandsgruppen (m/k) mødtes i god stil kl. 06 under uret. Der var købt aviser (og BT/Ekstrabladet), så vi gik bare til gaten og kom af sted mod første stop: Amsterdam. På flyet fik vi KLM morgenkomplet som bestod af kaffe og en særdeles tør bolle med ost. Den tørre bolle med ost skulle vise sig at være KLMs varemærke.
I Amsterdam blev der købt lidt gadgets, trukket drikkevarer i en automat og den første øl blev drukket. På flyet til Barcelona var det nødvendigt med lidt insisteren på de rette sæder, men vi fik hvad vi havde betalt for. Vi havde sæderne ved nødudgangen og dermed en særdeles omhyggelig instruks i hvordan vi skulle åbne nødudgangsdøren…hvilket gjorde det meget svært at holde nallerne væk fra håndtaget under flyvningen.
Vel ankommet i Barcelona, tog vi taxa til Placa Catalunya og gik ad Ramblaen til nr. 96, hvor vores hostel lå. Et værelse for sig til den ene kvinde og et 4-mands værelse til drengene. Forhænget som udgjorde døren til badeværelset hos drengene affødte straks en intens samtale om bummelum – en samtale som skulle dukke op igen og igen over de næste 24 timer.
Phormanden kunne per sms meddele at de befandt sig et sted på Ramblaen og allerede var blevet bestjålet. Det viste sig at bestjålet var mere af moralsk karakter i form af øl til turistpriser og at det var muligt at lokalisere Phormanden på nr. 40. Ned af Ramblaen og på vej mod havnen hvor resten af FCK fans var sat stævne af fanklubben, slog vi således følge med Phormanden og Freja samt 3 gode naboer fra Nedre C.
Tim og Katrine sluttede sig til selskabet på restauranten hvor vi spiste frokost, så nu var vi en stor flok på 12 mand. Det lykkedes faktisk at klare regninger og logistik bemærkelsesværdigt gnidningsløst på trods af en 12-mands gruppe, men vi var også beriget med gamle kendinge af Barcelona i form af Tim, Katrine, Christian og Kasper som uden slinger i valsen førte os fra sted til sted.
Efter frokost gik turen ned til det store mødested. Efter et kort ophold, hvor ingen ville fotograferes med Morten P og Flemming Toft, gik vi mod metroen til stadion. Et kort pitstop på nr. 96 for at tisse. Phormanden var ikke blevet informeret om bummelum reglerne, så han lavede nr. 2 og sendte Christian på jagt efter toiletpapir. Christian blev noget forbløffet da han blev præsenteret for en regning på 170 euro for 2 ruller toiletpapir, indtil det gik op for ham at hotelmanden allerede nu synes vi skulle betale for værelserne.
Videre gik det mod stadion med et ølstop på vejen - sidste mulighed for rigtig øl i rigtig mange timer. Føreren af en hvid pick up smilede til os hvidklædte fans og hviskede ”Real Madrid” og vi ankom til vores indgang til Camp Nou.
Der blev vi mødt af utrolig mange kampklædte politimænd som tog deres job meget meget alvorligt. Der var korslagte arme og ingen tegn på smil hele vejen igennem. Gennem sikkerhedstjekket hvor de tog ca. 50% af de medbragte lightere – heldigvis var de da ikke helt konsekvente med hvad de tog, så der var mulighed for at få tændt nogle cigaretter de næste mange timer.
Efter lidt parlamenteren om hvor de bedste pladser var, samledes vi til sidst under flaget højt oppe på et imponerende stadion. Flaget vejede flot i den noget stride blæst, men derudover var der ingen lighed med Herfølge stadion.
Derfra skulle vi så få 2½ time til at gå inden kampen gik i gang. Først købte vi så 0.0 øl og konstaterede at de smagte lige så dårligt som 0.0 øl i Parken. Dernæst brugte vi lidt tid på at indkøbe lidt mad. Barcafolket havde vist ikke regnet med sultne danskere i hobetal, så der var lidt ophidset stemning da man løb tør for pølse med brød. Der kom dog en ny sending. Manden pakkede det op og folk brølede i hovedet på ham: ”What is it?” Den stakkels mand sagde ”I don’t know” Viste dem til Phormanden, som brølede tilbage ”It’s sausage – give me!”
Så kom spillerne ind i jakkesæt og besigtigede banen…eller rettere viste deres tydelige benovelse ved at tage mindst lige så mange billeder som Christian. Mens vi beundrede en smuk solnedgang over Barcelona, vandet og Camp Nou begyndte tiden at nærme sig for kick off. De kække stemningsfolk sørgede for god sang og stemning det meste af tiden – godt at have unge stærke kræfter ved sin side. Kampen blev fløjtet i gang – referat af den kan læses bedre mange andre steder end her. Efter kampen forblev portene lukkede, mens politiet fulgte 70.000 Barca fans sikkert hjem.
I mellemtiden forsøgte 7.000 let trætte og helt ædru FCK fans at holde fanen højt. På trods af morskab om fællessang og en til dagen opfundet hymne: ”la la la la la nu skal vi på tapasbar”, var det nu alligevel rart at blive lukket ud i byen igen ved midnatstid.
Tilbage i centrum igen fandt vi en restaurant på Placa Reial hvor en sen aftensmad (tidlig morgenmad?) blev indtaget ved 1-tiden og vi fik endelig igen nogle rigtige øl. På trods af mad og drikke, duede heltene efterhånden ikke, så kl. 2.30 var alle i deres senge… i hvert fald lagde 4-mands gruppen sig behørigt i deres reserverede senge og var klar til at sove godt indtil lyset blev slukket og en mandestemme sagde: ”Godnat og husk så: What happens in Barcelona, stays in Barcelona”.
Ja, dem der skulle overnatte i Barcelona lå i deres senge 2.30. Knap så heldige var Phormanden og Freja, som fik ekstra valuta for pengene og mere fornøjelse af det ualmindelige sure, tilknappede, korslagte spanske policia, da der var gået ged i flybilletter eller noget andet. I hvert fald bød fanklub turen på ekstra 2 timer i spansk lufthavn, hvor alting åbenbart skulle dobbelttjekkes manuelt før man kunne vende næsen hjem. Så sengetid for FCKFC og vores lille FCT fraktion blev først 05.45.
Nå, men nogen stod tidligere op end andre og endelig fik portieren lov at tage imod sine 170 længe savnede euro. Der blev tjekket ud, spist morgenmad og nogle hoppede på den blå busturslinie rundt i byen, mens andre shoppede (gadgets?) og diverse gaver med hjem. Kl. 13 var der fælles samling på Placa Reial, hvor der vist blev drukket mere cola end øl. Vi vandrede mod havnen får at spise frokost inden turen gik til lufthavnen og hjem. El Dique ved havnen så umiddelbart hyggeligt og lidt mere lokalt ud end de fleste – det viste sig ikke at holde stik.
Tjeneren rodede helt rundt i bestillingen og synes nærmest det var vores skyld. Det resulterede i at Kasper pludselig måtte af sted til lufthavnen 20 minutter før tid for ikke at belære manden en hel del om god service og kundebehandling. Vi andre forlod Tim og Katrine alene med den synkende skude – håber der var penge nok til at pacificere den sure tjener.
I lufthavnen var der fin tid til lige at shoppe det sidste, selvom Kasper nu synes at Jakob tog det lige lovlig roligt med at komme ud til gaten – sådan var det egentlig hele turen: Kasper i front som sikrede at vi nåede det vi skulle til tiden, Christian, Morten og Nicoline i midten, samt Jakob til sidst som kom slentrende med ophøjet ro som ville han sige ”ro på, vi når det alt sammen”.
Nicoline havde købt et dameblad, og da det er næsten lige så hurtigt læst som et BT, nåede alle 5 at tjekke deres horoskop for resten af oktober. Da det alligevel ikke var nok lekture til at holde hele turen, simultant-læste Christian og Jakob så KLM bladet. Og sådan var det en tur fyldt med intellektuelle udfordringer en masse.
Kaspers far havde forbarmet sig og hentede nogle drengene i Kastrup alligevel trods nederlag på Camp Nou. Morten blev hentet af Jane og Nicoline kørte hjem ad motorvejen og glædede sig over at hun alligevel ikke kom så sent hjem at der var natradio på P3, mens hun i sit stille sind (for sådan et har hun inderst inde) håbede på en tur til Madrid til en 8-dels finale til foråret.
Flere billeder fra turen kan ses på Facebook.
| Forrige nyhed |