Hvem er vi? -> Gambia Branch -> Historien om Gambia Branch

Historien om Gambia Branch

Gambia branch blev startet 27 Oktober 1998, da Nicoline ankom til FNs kontor i Gambia i håbet om at kunne gøre en forskel for et af de fattigste lande i verden.

Det er småt med europæiske fodboldfans hernede, og desværre må Gambia branch meddele at den eneste anden fastboende danske fodboldfan, Kim, er en Bundby medløber af den værste slags. Vi formår dog at foregå med et rigtig godt e ksempel og ser masser af fodbold sammen uden at slås.

Hans hustru tillader heldigvis ikke bumperstickers og deslige på bilen (han hævder selv at han er ligeglad – men ærlig talt tror vi på den?), så jeg sørger for at gøre opmærksom på mit så ofte som muligt -)

Når man nu er udstationeret langt væk fra Parken, er internettet alfa og omega i forsøget på at overleve uden live superliga. Således må her følge en opfordring til alle resultat formidlere på nettet: Bliv endelig ved på trods af DBUs trusler om retssag etc.

I Afrika gør man en dyd ud af at blande sport og politik – så det er ganske underholdende at følge Africa Cup – som her for nylig hvor uhyrlighederne ingen ende ville tage. Alt fra præsidenter som selv sætter holdet, mangel på bonus udbetalinger i månedsvis, dødstrusler til trænere og spillere, totalt kaotiske tilstande på og udenfor banen i Nigeria, hvor det blev afholdt, suspekte afgørelser i CAF (det afrikanske svar på UEFA) vedr. bøder for slet ikke at tale om da Elfenbenskystens spillere blev interneret i en militærlejr efter et nederlag (de skulle lære noget om civil stolthed mente præsidenten, som kom til magten ved et militærkup).

Som det gælder for alt muligt andet i Gambia, er nationalt TV (Gambia Radio and Television Services – GRTS) ikke særlig udviklet. Dette viser sig dog at være en gevinst for fodbolden for de laver simpelthen ikke programmer nok til at kunne fylde sendefladen. I stedet importerer de en masse fodbold fra en fransk TV station (CFI) – og der er aldrig nogle vrede seerbreve i avisen dagen efter om at børneprogrammet nok engang er blevet udsat pga forlænget spilletid. Udover Africa Cup, bliver der vist VM og EM kval kampe, Champions League og rygterne vil vide at man også kommer til at kunne nyde EM til sommer.

å udbuddet er ikke til at kimse af – sålænge man har elektricitet! Nu har Gambia branch åbenbart nogle vigtige naboer, så det er forholdsvis sjældent at strømmen går under en fodboldkamp – jo, man har skam prioriteterne i orden hernede.

Når man nu befinder sig langt fra alfarvej, må man jo benytte enhver chance til at overbevise danskere og andre om FCKs fortræffeligheder. Dette opnås blandt andet ved at have screensavers, billeder osv. der konstant minder kolleger og venner om dette fantastiske hold. Selv vagthunden må stå for skud -)

På trods af de relativt gode muligheder for at se lidt fodbold hernede, forbliver det dog via tossekassen. Gambia branch befinder sig for første gang i et land der har færre aktive spillere end Danmark.

Så rejser til hjemlandet er et hit, når det endelig sker. Således må Gambia branch skynde sig at nævne at da hun var hjemme på en måneds ferie sidste år i okt-nov, tabte FCK ikke i den periode!!!

Så der er håb forude, da Gambia branch nok engang vil rejse mod nordlige himmelstrøg d. 7 april.

Gambia branch har således lært The Hard Way at overleve uden FCK kampe – men må samtidig slå fast: Det bliver ikke for evigt. Indtil da, sætter hun sin lid til den lokale KBH branch om at videreformidle støtte og moralsk opbakning til FCK – og kan vi så lige få en spiller med nr., 18: